MOLTKES PALÆ - renoveringen 2005/06
I forbindelse med den store renovering i 2005/06 restaurerede vi samtlige malerirammer, stationære spejle, kamingitre og andre effekter. Herudover var vi rådgivende konsulent på interiørforgyldningerne, hvor vi i den forbindelse stod for arbejdstegninger til malerne som forgyldte interiørdelen, opmålinger og beregninger af guldforbrug, fremstilling af special-shellakker, tegning og fremstilling af nye væglister, fotodokumentation og meget andet.
En stor opgave, som var meget hektisk og tidskrævende, da hele projektet blev gennemført på èt år – 5 saloner, den Gyldne Sal og den Store Festsal blev gennemgribende renoveret/restaureret. Hele det færdige resultat er blevet meget, meget imponerende – takket være det store team af dygtige og engagerede håndværkere, som deltog i projektet - se også www.moltkes.com








|